| |
Lindholm Høje gravpladsen ved Ålborg.
Danmarks største gravplads fra jernalder og vikingetid.
Foto: Karsten Kristiansen
Vikingetid (750 - ca.
1.050 e. Kr.)
Vikingetiden udgør den sidste del af jernalderen, hvor Danmark samles som ét kongerige, og hvor roden til nutidens samfund ligger.
Rige gravfund fra jernalderen viser, at landet forud for den centraliserede kongemagt var opdelt i mindre lokale stammeområder, som sikkert var styret af højtstående personer / fyrster fra de ledende familier.
Vikingetiden er mest kendt (og berygtet) for dens udadvendte togter og aktiviteter, hvor særligt det engelske område blev hærget og brandskattet, men gennem udgravninger i de seneste årtier er der fremkommet et langt mere nuanceret billede af perioden. På hjemlig grund præges vikingetiden mest af fredelige handelsaktiviteter, store anlægsarbejder og fremkomsten af de første byer med tilhørende markeder samt kristendommens gradvise indførelse.
|
|
Rekonstruktion af langhus fra Fyrkat-borgen ved Hobro.
Foto: Karsten Kristiansen
Der ikke er bevaret så mange synlige monumenter fra vikingetiden, men de som findes er ganske varierede. Bedst kendt er de tre runesten og de to store kongehøje ved Jelling med kong Gorm og dronning Thyra´s grave og de 4 vikingeborgene ved Trelleborg nær Slagelse, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden vest for Aggersund, samt den nu ikke længere synlige borg på Nonnebakken ved Odense. Vikingeborgene blev tidligere tolket som kongelige træningslejre for erobringstogterne til England, men udgravningerne viser ingen klare militære træk, hvorfor de i dag snarere opfattes som lokale (civile) administrations-centre, hvorfra kongemagten kunne holde sammen på landet og f.eks. opkræve skatter og afgifter.
Kanhavekanalen tværs over Samsøs smalleste sted i bunden af Stavns Fjord, den 700 m lange træbro over
|
|
