Gravhøje fra bronzealderen kroner landskabet nær Vinding syd for Silkeborg.
Foto: Karsten Kristiansen
Bronzealder (1.700 - 500 f. Kr.)
Bronzealderen er agerbruget og kvægavlens tidsalder, hvor en stadig større befolkning kunne brødfødes og hvor erhvervsformen for alvor slår igennem i form af solide huse på bopladsen (se f.eks. Egehøj ).
Agerbruget blev i bronzealderen udvidet på bekostning af skoven, og i skoven græssede også et stort kvæghold, hvorved det lysåbne såkaldte overdrevslandskab opstod.
Det er gravfundene og bopladserne som tegner billedet af bronzealderens høvdingesamfund, som var stærkt præget af stigende udenlandsforbindelser og handel. Bronze er en legering af kobber og tin. Modsat flint som findes naturligt i Danmark måtte bronzen importeres. I begyndelsen impor-teredes færdigvarer forbeholdt de ledende høvdinge-
|
Forhistorisk kunst kommer bl.a. til udtryk i bronzealderens helleristninger.
Her svenske helleristninger med lurbærende mænd og solskive.
slægter, men da den hjemlige bronzestøbning kom i gang, bredte brugen og anvendelsen af metallet sig blandt mere almindelige mennesker - særligt til smykker og våben, som vi kender fra periodens mange rige grav- og offerfund. På baggrund af de rige guldfund fra perioden betegnes bronzealderen populært også for oldtidens "guldalder". Med bronzen fulgte mange kulturelle impulser, og til gengæld for bronzen eksporteredes bl.a. kvæg og rav.
Bebyggelsen voksede og antager i bronzealderen en mere specialiseret form, og samtidig begyndte en erhvervsmæssig specialisering i samfundet. Metalhåndværket som producerede unikke smykker, våben og de velkendte lurer opnåede sit højeste stade i denne periode.
|
